Det er et kæmpe stort problem for demokratiet at medierne ikke kaster sig over sager som aftalen om Nordsøolien, partistøtte fra Mærsk, eller erhvervsklubberne hos Venstre, der giver direkte indflydelse hos siddende ministre, så det i betragtelig grad minder om korruption.

Da jeg tog min supplering på Statskundskab for mange år siden, havde jeg fornøjelsen at være helt tæt på arbejdet med Magtudredningen. Det var en ret nøgtern analyse af magtforholdene i Danmark ud fra et meget stort datasæt, der blandt andet så på hvilke personer, der sad på de betydningsfulde poster i erhvervsliv, politik, kunstverdenen, medier osv. Kort sagt prøvede vi at afdække hvem “eliten” var.

Jeg havde nok nogle gode idéer om det på forhånd, men det var virkelig interessant at se hvor lukkede nogle af eliterne indenfor de forskellige områder er. Eksempelvis var det en ret stor åbenbaring for mig på det tidspunkt hvor meget magten “bliver i familien”. Det er selvfølgelig helt tydeligt med kongefamilien eller indenfor den økonomiske elite hvor de store familievirksomheder går i arv, men det er også i ret stor grad tilfældet indenfor andre eliter hvor barnet følger i forælderens fodspor og fx bliver højesteretsdommer eller en kendt kunstner eller politiker ligesom mor eller far var.

Der er nogle eliter, det er nemmere at komme ind i end andre, som eksempelvis den kunstneriske, sportslige eller politiske elite, hvor adgangsbilletten primært handler om ting som talent og hårdt arbejde. Det er også muligt at gå fra ingenting til at blive en succesfuld virksomhedsejer eller finansmand og komme ind i den økonomiske elite, men her er det meget sværere at komme helt til tops i forhold til dem, der har arvet sig til penge, indflydelse og ikke mindst netværk.

Din adgang til den øverste elite er nemlig i meget høj grad et spørgsmål om netværk, og hvis du er født ind i et etableret netværk af gode forbindelser, eller har let ved at arbejde dig til dem gennem din opvækst (og ja, at gå på den rigtige skole med elitens børn betyder faktisk noget for det i Danmark), så har du en langt større sandsynlighed for at komme i eliten.

Og her er jeg så fremme ved pointen, for det var nemlig også lidt af en åbenbaring for mig, da vi lavede analyser af netværksforbindelserne mellem eliterne. Nogle eliter har meget få forbindelser til de andre eliter, mens der eksempelvis er et helt tydeligt tværgående netværk, der forbinder medlemmerne af kongefamilien, den økonomiske og den politiske elite. Det er måske ikke så overraskende, men det interessante er at det er ekstremt svært at komme ind i denne topelite. De har meget tætte netværksforbindelser, og de er desuden meget lukkede overfor offentligheden. Og for at føje spot til skade, så har de også stærke relationer til medieeliten og naturligvis til centraladministrationen og den juridiske elite. Så magtens tredeling og den fjerde statsmagt? Tjah.

Jeg kommer til at tænke tilbage på min tid med elitefaget og Magtudredningen på Statskundskab her til morgen fordi jeg er så frustreret over hvor lidt medieopmærksomhed aftalen om Nordsøolien har fået. Den giver en enorm skatterabat til Mærsk og er så forkert på alle mulige måder. Særligt også fordi vi ved at Mærsk har givet flere millioner kroner i partistøtte til de partier, der har indgået aftalen. Der er også et hav af eksempler på hvordan politikere (særligt fra Venstre) laver lovgivning eller tildeler midler, der er til fordel for deres venner. De har sågar en erhvervsklub hvor man kan betale for et dyrt medlemskab, der giver adgang til at komme tæt på ministrene og få møder med dem.

Hvis det så bare var penge, de flyttede rundt med til hinanden i den politiske/økonomiske elite, men det er jo ikke bare penge. Det er penge, der kunne være brugt på at gøre livet bedre for alle de mennesker, der får deres liv smadret af et system, der ikke har råd til velfærd til dem. Det er penge, der med aftalen om Nordsøolien går til at finansiere en fortsat olieindustri i Danmark, selvom det hverken er rentabelt eller godt for livet på planeten.

Er demokratiet i fare? Ja gu er det da det, når man ser hvordan eliten kan blive ved med at træffe disse elendige beslutninger og mele deres egen kage uden hensyn til mennesker, klima eller om vi overhovedet har en planet at leve på om føje år. Der er virkelig behov for at vi får nedbrudt nogle af disse netværksforbindelser mellem eliterne, får skabt gennemsigtighed og reelt får en uafhængig fjerde statsmagt i form af medier, der kan gøre de vigtige sager til vigtige sager.

Det er morgener som denne, jeg virkelig har lyst til enten at flytte ud på en øde ø og vende hele lortet ryggen, eller opfordre alle til at gribe høtyvene og lave et nyt oprør. Måske kommer der faktisk et nyt ungdomsoprør snart. Jeg håber det virkelig. Der er i den grad brug for det.

To gamle røvhuller, der er enige om at der er brug for et nyt ungdomsoprør. Billedet her er taget efter foredraget “Musikkultur og festivaler” afholdt af Rasmus Rosenørn, museumsinspektør, RAGNAROCK – Museet for pop, rock & ungdomskultur. Det er Rasmus Rosenørn til venstre og HC Molbech til højre på billedet. Foredraget blev holdt til åbningsfesten for Århundredets Festival med 70erne som tema den 3/3 2017 i Studenterhus Aarhus og Stakladen på Aarhus Universitet.

Kronik
Der er brug for et nyt ungdomsoprør – Århus Stiftstidende 15.04.2017