Aarhus Kommune oplever i øjeblikket en fantastisk mobilisering af civilsamfundet. Det vælter frem med initiativer lige fra deleøkonomiske projekter til skraldecaféer og folk, der organiserer sig for at samle affald i deres nærområde. Gadelaug opstår i byens kvarterer, og lokale råd og foreninger opstår i oplandsbyerne, hvor beboerne finder sammen i nye samarbejdsformer. Fællesrådene organiserer sig nu som noget helt nyt i fælles front som civilsamfundets stemme mod en kommune, der ikke lytter til borgerne.

Høringsfaser er ofte skinprocesser. Der bliver afholdt borgermøder med hundredvis af engagerede borgere, der kommer med virkeligt gode og gennemarbejdede forslag og indsigelser. De føler sig holdt for nar og kørt over, når projekterne stort set gennemføres som oprindeligt planlagt trods utallige protester. Men borgerne giver ikke op. De bliver bare mere stålsatte og organiserer sig endnu mere. De gode idéer og initiativer spirer frem nedefra, i rigt mål. Som det lille frø, der selv under asfalten er i stand til at bryde igennem og nå op til lyset og luften. Asfalten ligger tungt i Aarhus, men den er ved at sprække. Ingen systemer kan modstå presset fra civilsamfundet.

Det er lige præcis her, vi planter både et grønt og et demokratisk håb med Alternativet. Idéerne kommer i dag altovervejende fra kommunen, der derefter spørger borgerne, hvad de synes om idéen og siger, at de lytter. Vi vil vende det hele på hovedet. Det er borgerne, der skal få idéerne, og kommunen, der skal lytte. For der er masser af fantastisk gode, grønne og bæredygtige idéer derude, som er langt bedre på alle bundlinjer end de idéer, der skabes ved skrivebordene i forvaltningerne.

Borgerdrevne forslag i byrådet er selvfølgelig det første, vi stiller som forslag, når vi kommer i byrådet. Men vi har mange flere gode idéer. Vi foreslår at udnævne lokalsamfund, lokale miljøer og fællesskaber som udviklingsmotorer for kommunen.

Hvert lokalsamfund skal danne ramme og inspiration for borgernes indflydelse på livsvilkårene i det nære, på udvikling af socialt ligeværd og fællesskab, på styrkelse af lokalt iværksætteri, på indsigt i miljø og bæredygtighed og på handlinger, der skaber synergi mellem børn, unge og voksnes livsverden.

Den nære demokratiske indflydelse skal selvfølgelig udvikles i et tæt samspil med byrådet, og vi skal finde de rigtige balancer mellem, hvad det lille fællesskab kan bestemme selv, og hvilke beslutninger der berører det store fællesskab, og derfor skal varetages af byrådet. Men idéen er, at vi på mange områder overdrager initiativet, ejerskabet og i flere tilfælde også beslutningskompetencen til de lokale råd og fællesskaber.

Det er præcis gennem en fortsat styrkelse af civilsamfundet, at vi kan få de gode idéer til at blomstre og vi kan finde de bedste løsninger. Den seriøse bæredygtige omstilling kræver, at vi alle er med. Derfor er det tid til at bryde med de fastlåste systemer og få meget mere fleksibilitet og tillid. Det er tid til, at vi i fællesskab skaber forandringen.

Bragt som debatindlæg i JP Aarhus
Debat: Forandring i Fællesskab – JP Aarhus 11.09.2017