Det er 20 år siden, jeg lavede min første hjemmeside. Dengang var alt det med internettet og digital kommunikation enormt uskyldigt. Det handlede i meget høj grad om nemt at kunne få adgang til informationer og selv at kunne dele ud af sine egne informationer. Pludselig havde alt og alle deres egen hjemmesider, man kunne finde mere information på. Så blev det populært at skrive blogs og nærmest fra den ene dag til den anden var alle på Facebook og alle mulige sociale medier.

Hvor man tidligere skulle have et minimum af it-færdigheder at lave sin egen hjemmeside eller skrive en blog, kunne alle nu dele billeder og videoer og alt muligt andet digitalt. Alle, der er vokset op i den 20-årige periode siden jeg lavede min første hjemmeside, aner ikke hvordan det var at leve uden sociale medier eller internet. Men aner os i generationen før det egentlig hvordan det er at leve med dem som ung i dag? Udviklingen er gået så latterligt hurtigt, at selv sådan nogen som mig, der prøver at følge med, må erkende hvor svært det er at forstå hvordan sociale medier er en del af livet som ung i dag.

Der var ingen i min ungdom, der delte nøgenbilleder af hinanden. Det fænomen eksisterede simpelthen ikke, måske fordi alting var bedre i gamle dage, men nok nærmere fordi vi havde ikke teknologien til det. Det har vi nu. Der er enorme problemer med både at få lovgivning, undervisning og vores opfattelse af det til at følge med hastigheden i udviklingen. Jo mere, jeg tænker over det, jo mere kompliceret synes jeg det er.

For det første er begrebet hævnporno et virkelig dårligt begreb. Det stammer fra at det amerikanske mandeblad Hustler i 1980’erne bragte nøgenbilleder af kvinder, som var indsendt af læserne. I mange tilfælde var disse billeder indsendt uden kvindernes samtykke, men eksempelvis af en hævngerrig eksmand. Så deraf opstod begrebet ‘revenge porn’ eller på dansk ‘hævnporno’, som så siden også er blevet begrebet for digital distribution af pornografiske billeder uden sammentykke.

Er der tale om et ønske om at få hævn, når et nøgenbillede af en pige bliver delt på sociale medier? Eller er der ofte helt andre ting på spil? Er det nogle gange simpelthen mobning eller en form for digital voldtægt? Hvilke motiver ligger der bag at udbyderen af en social medietjeneste nægter at slette billedet? Tjener de måske ligefrem penge på at have disse billeder liggende til offentlig skue? Der er så mange elementer i denne diskussion, men det er helt tydeligt at vi halter bagefter med at forstå hvad er på spil, og med at få nogle effektive værktøjer til at få sat en stopper for det.

Vi har nogle gode forslag til hvad vi kan gøre politisk på området i Alternativet, og dem talte jeg om til Jurrådets faglige dag på Aarhus Universitet den 27/10 2016. Det drejer sig bl.a. om at ændre opfattelsen af hvad hævnporno er, så det får status som seksuel krænkelse, hvilket giver nogle andre juridiske muligheder. Men også om hvad vi kan gøre både med forebyggelse og med hjælp til ofrene, samt hvordan vi kan skærpe indsatsen, så materialet straks bliver fjernet, når man får kendskab til det.

Det var en rigtig spændende dag med en forsamling veloplagte studerende og gode oplægsholdere. Jeg blev meget klogere, da de andre to talere var en professor og en chefjurist, hhv. professor og ekspert i medieret Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet og chefjurist hos Rigspolitiet Kate Jacquerot. Særligt var det vældig spændende at høre hvordan politiet arbejder med hævnporno og at de i øvrigt mener at yderligere lovgivning ikke nødvendigvis er vejen frem. Det er andre tiltag som mere oplysning og forebyggende arbejde, der skal til. Helt i tråd med Alternativets forslag om at styrke indsatsen i skolerne.


Opslået af HC Molbech på 28. oktober 2016