Arveafgiften er igen et hot tema, og på den nye hjemmeside, hvor man kan samle underskrifter for forslag til folketingsbehandling, er der såmænd også et borgerforslag for at afskaffe den. Blandt liberale stemmer er det populært at tale kassedamens sag og gøre det til en kamp for den lille mand. Men lad mig lige bringe lidt fakta ind i debatten.

Der er et bundfradrag på arveafgiften på 289.000 kr., så spørgsmålet er hvor mange kroner statskassen egentlig hiver ind fra afdøde kassedamers bo og hvor mange procent af deres arv, der går ubeskåret videre til de efterladte.

Der er ikke afgift på arv til ægtefællen. Børn og anden nær familie betaler 15 pct af restbeløbet. Er arven på 300.000 kr. når boet er gjort op, er det altså 15 pct af 11.000 kr. staten får i arveafgift. Flere familier rammer grænsen for bundfradraget fordi vi som samfund er blevet mere velhavende. Her har udviklingen på boligmarkedet en vigtig rolle, men det har aldrig været tanken at ramme alle familier, der har oplevet værdistigninger i sommerhuset og ejerboligen. Jeg er derfor også helt enig i at der skal gøres noget ved arveafgiften.

Den meget enkle løsning er at hæve bundfradraget. Derudover er der rigtig gode argumenter for at gøre arveafgiften progressiv. Alternativet foreslår netop en progressiv afgift hvor bundfradraget hæves til 500.000 kr. og afgiften hæves med 15 pct over 1 million kroner. Det betyder at alle der arver op til 1,2 millioner kroner vil betale mindre, men at dem der arver mere, også skal betale mere i arveafgift. Jeg kunne godt være med til at bundfradraget såmænd også sættes højere, men i forhold til den sociale balance, vil afgiften ikke ramme familier med lav indkomst og få værdier, hvis de først skal betale 15 pct afgift for arv over en halv million kroner.

I min optik skal arveafgiften ikke være en skat, der rammer hårdt i helt almindelige familier. En mindre familieformue kan i dag blive reduceret betydeligt, når der er flere generationsskift efter hinanden. Med et højere bundfradrag vil det problem være langt mindre og ikke føles nær så uretfærdigt, som det kan føles i dag. Men de familier, der har store familieformuer, har vi brug for at beskatte for at begrænse kapitalakkumulation. Ved at afskaffe arveafgiften helt, gør man først og fremmest noget godt for de rige familier. Vil man hjælpe kassedamens familie, er det et højere bundfradrag og en progressiv arveafgift, der er løsningen.

Læs mere:
Alternativets Finanslovsforslag 2018
Alternativets økonomiske politik