– Hvem er jeres spidskandidat?
– Vi har ikke nogen spidskandidat.
– Hvem er så nummer 1 på jeres liste?
– Det er jeg.
– Jamen så er du jo spidskandidat.

Cirka sådan starter en samtale ofte for mig for tiden. Med varianter over temaet, som at folk tror at en anden end mig er spidskandidat for Alternativet, eller at de spørger hvilket nummer, jeg er på listen. Som om de lige skal vurdere om det er værd at bruge tid på at snakke med mig.

Jeg er efterhånden blevet ret trænet i at håndtere samtalen, for den dukker op stort set hver gang, jeg er ude til et arrangement. Jeg holder fast i at folk ikke må kalde mig spidskandidat, og siger at hvis de endelig vil, må de godt sige nummer 1 på listen. Som for nylig hvor jeg stod i en stand på en gågade med en af Alternativets spidskandidater fra en anden kommune, og jeg gik med til at vi godt kunne sige at her stod nummer 1 på listen fra hver kommune, når vi nu ikke kunne sige at det var de to spidskandidater.

Det er ikke helt nemt, for når man nu er nummer 1 på listen, hvorfor er man så ikke spidskandidat? Det er der mange, der ikke forstår. Jeg forklarer derfor hvorfor vi har valgt at gøre det på en anden måde i Aarhus. Det har jeg kun mødt stor sympati for, men det med slet ikke at have en eller flere spidskandidater, skal folk lige have tid til at tænke lidt over. Det virker også bøvlet, at man ikke bare kan sige spidskandidat om nummer 1 på listen, når alle nu er vant til at nummer 1 kaldes spidskandidat. Den støder jeg ofte på, og det er helt tydeligt, at folk har en ret indgroet opfattelse af hvordan det bør være, udfra hvordan tingene normalt fungerer i dag.

Mange kommer også med deres egen vurdering af om det er en god idé ikke at have en spidskandidat, eller siger at vi tydeligt burde melde ud hvem der er nummer 1 på listen. Som om vi nærmest holder det hemmeligt. Jeg kalder bare mig selv byrådskandidat, og siger kun noget om min placering på listen hvis folk spørger. Men det er altså ikke hemmeligt hvordan vores liste ser ud. Så efter mange opfordringer, vil jeg nu afsløre hemmeligheden 🙂

Sådan er rækkefølgen af de 9 byrådskandidater, du vil finde på stemmesedlen på valgdagen:

  1. HC Molbech
  2. Liv Gro Jensen
  3. Sander Jensen
  4. Marie Ambrosius
  5. Hosein Mirshahi
  6. Lissi Bagge
  7. Thor Clasen Jonasen
  8. Henrik Hjortshøj
  9. Jan Birch

Det er også dem, du kan se på billedet i toppen hvor jeg står foran vores lokaler i Aarhus. Her har vi en rigtig fin plakat hængende med billeder af kandidaterne. Sådan ser den ud:

Dejlige mennesker alle sammen. Det seje, grønne hold. Vi har i hele forløbet op til stiftelsen af Alternativet Aarhus, og med arbejdet for at samle et kandidatfelt, haft enormt fokus på at sikre en god holdånd. Vi opstiller sideordnet, så det er alene de personlige stemmer, der afgør hvem der bliver valgt. Men på stemmesedlen skal navnene jo stå i en eller anden rækkefølge, så det afgjorde vi på et opstillingsmøde. Her stemte medlemmerne alle på fem kandidater, og rækkefølgen blev derefter afgjort efter antal stemmer.

Der er mange måder, det kan gøres på. En klassisk model er at vælge en spidskandidat separat og derefter tage endnu en afstemning hvor man fordeler resten af kandidaterne efter stemmetal. Vi har med andre ord blot sprunget afstemningen om spidskandidat over, og kun fordelt rækkefølgen efter stemmetal. Det var i øvrigt utroligt tæt, så rækkefølgen kunne sagtens have set anderledes ud. Hvilket også understreger at alle er gode kandidater, og at valgfesten er en fælles indsats, der først og fremmest handler om at få Alternativet i byrådet.

Kom så de grønne!