Den 7/9 var jeg med til at afholde det tværpolitiske arrangement Tænk Kultur. Her deltog lokale politikere i kreative samtaler ved bordene, og der kom mange gode forslag og input ud fra de temaer, der blev slået an af de tre oplæg.

Vi kom både omkring frivillighed, borgerinddragelse og byudvikling med plads til kulturen og de frie rum. Det var virkelig en god kilde til inspiration. Stor tak til alle der bidrog.

Facebook jo så dejlig at man sagtens kan finde gamle arrangementer frem. Så her er linket til det arrangement, du gik glip af (hvis du ikke var med altså): TÆNK KULTUR! (Facebook-event)

Læs referatet fra mødet inklusiv kommentarer på plancher og en enkelt “darling”, der blev puttet i “Kill your darling”-kassen lige her:

Referat fra Tænk kultur (word)
Referat fra Tænk kultur (PDF)

Du kan også læse det lige her:

TÆNK KULTUR

Vidensdeling, debat og samtale om kultur
Tværpolitisk borgermøde
7. september 2017
FO-byen, Aarhus

Referat

Bag arrangementet: Steen B. Andersen (A), formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune, HC Molbech (Å), byrådskandidat for Alternativet og Theresa Blegvad (V), medlem af bl.a. Kulturudvalget.
Initiativtager: HC Molbech (Å)
Facilitator: Mille Obel
Arrangementet støttedes af FO Aarhus’ debatpulje.

Kirsten varmer deltagerne op med en kreativ øvelse hvor alle skulle stille sig på en række i rækkefølge efter hvor langt væk, de var født i forhold til rådhuset i Aarhus.

Oplæg 1

Hvordan kan Aarhus Kommune være med til at optimere og kvalitetsforbedre de frivilliges indsats i foreningsliv og græsrodsbevægelser uden samtidig at risikere at dræne den energi, motivation og entusiasme, som driver disse borgere?
v/Thomas ’VovemoD’ Lütken, vanebryder og foredragsholder i virksomheden VovemoD samt medstifter af foreningen GIVISME og den prisbelønnede ’Varm Velkomst’.

Thomas talte for afbureaukratisering af frivilliges arbejde inden for foreningslivet og borgerdrevne projekter og beklagede, at den velfungerende Aarhus-model er suspenderet og afløst af omfattende dokumentationskrav og indberetningspligt, som er med til at dræbe initiativlysten og undergrave nye tiltag.

Thomas’ overbevisning: Færre krav om dokumentation vil øge frivilligheden!

 

Idékatalog fra mødedeltagerne:

72 forskellige foreninger i Aarhus vidner om, at fællesskaber er vigtige.
Fællesskabsplatformen for nye borgere bør gøres permanent.
Indfør kreative frizoner uden benspænd.
Flere frivilligheds-/kreative legepladser (tjek Berlin), og husk 1970’ernes byggelegepladser!
Frivillighed skaber kultur.
Jo færre dokumentationskrav, jo flere kræfter til kreativitet
Strax-aktivér ledige som frivillige!

Hvordan kan man gøre det nemmere at navigere ift. lovgivningen og frivillighedsbureaukratiet?

Oprette frivillighedskontor -> bedre overblik over ’frivillighedslivet’
Frivillighedsguide til kommunal Q & A (??)
’Kommunale helte’, der hjælper borgeren og ser løsninger.
Blød sagsbehandling
Udbrede forståelsen for de kommunale processer.
Holdspirit forudsætter fællesskab.
Udarbejde en vision for den forening, man arbejder frivilligt for.
Italesætte værdien og øge anerkendelsen af frivilligt arbejde (skønt ingen penge involveret!)
Indfør ’Frivillighed’ som led i uddannelserne. På nogle studier SKAL man være frivillig
-> større samarbejde mellem jobcentre, uddannelsesinstitutioner og foreningslivet.
-> Giv de frivillige fri! Betingelserne for fx dagpengemodtagere skal justeres, så det bliver tilladt at indgå i frivilligt arbejde -> væk med stramme ledighedsregler om frivillighed.
’Multihal’ som samlingssted for foreninger og frivillige -> skabe bånd mellem frivillighedsgrupper på tværs af køn, alder og etnicitet.
Kommunalt ansatte som frivilligehjælpere i foreninger til at stå for de administrative opgaver.
Udarbejde en kommunal guide til borgeren: ’Jeg har det her problem, hvor går jeg hen?’
Hvis man selv vil starte et kulturprojekt, vil man kunne lette den organisatoriske byrde ved at inddrage frivillige.
Brug seniorer i kultur- og foreningsliv.
Frivillighed bygger på lyst og engagement og bør ikke være en forlængelse af arbejdsdagen med den administration og dokumentationskrav, den ofte indbefatter.
Kan Aarhus blive en frivillighedsby?

 

 

Oplæg 2

Hvordan laver man byudvikling, der skaber liv? Med udgangspunkt i udvalgte kommunale visioner, vil Jonas Larsen stille spørgsmålet om, hvordan vi fuldender homogeniseringen af arkitektur og byliv i Aarhus Kommune.
v/Jonas Larsen, Ghostwriter for Institut for (X)

Højhuse er OK, men kommune og borgere bør tale sammen.
Sammenligner byudvikling med en gordisk knude. En knude, der er knyttet af pengestrømme og skiftende perioder med skiftende byråd. Hvordan kommer vi ind i midten af denne knude, hvordan gøres den mere transparent?
Høringer er den synlige, faktuelle borgerinddragelse = toppen af isbjerget. Bunden skal også afdækkes og gøres synlig for borgerne. Man skal som borger have mulighed for at vide det hele, helt fra det tidspunkt, hvor projekterne bliver foreslået og prissat. Borgerne bør ikke tales til som børn. Hvor mange har indblik i byplanen frem mod 2050, rapporten ’Klog vækst frem mod 2050’? Alt er præstruktureret, borgerne kommer først ind i allersidste fase.
Hvordan gøre det bedre?
Oprettelse af forskellige kontorer med hvert sit emneområde, som kan være med til at sikre ’en nedstigning fra det visionære niveau’.
Borgermøder bør være med tilstedeværelse af
– Kommunens folk (embedsværket)
– Planlæggere
– Politikere
– Bygherrer
– Andre interessenter
Kommunen bør forpligte sig på at udarbejde grundige, lettilgængelige rapporter for, hvad der foregår i byudviklingsprocessen.
I dag har vi tilført den rene kritik fra 70’erne en ekstra dimension: Ingen kritik uden konstruktive forslag.
I 2004 udarbejdedes Aarhusmodellen for borgerinddragelse, et på det tidspunkt banebrydende skridt i retning af større borgerindflydelse. I dag er der brug for at omformulere modellen, så den åbner for overgangen fra borgerINDDRAGELSE til borgerINDFLYDELSE. Ønsker man engagerede borgere, skal de inviteres ind tidligt i processen.

Konklusion: Mere down-top end top-down.

 

Idékatalog fra mødedeltagerne:

Lad de midlertidige vækstområder være. Flyt planerne for byen et andet sted hen, og gør de velfungerende vækstområder permanente.
Aarhus er investorernes paradis, borgerne får ikke en fod til jorden.
Borgerne bør inddrages på mange niveauer, opret fx borgerråd, der har reel indflydelse og kan påvirke embedsværket.
Skal man som borger føle ejerskab til egen by, kræver det, at man inviteres med i processen og har en stemme.
Skab byudvikling nedefra.
Skab planforenkling, så man let kan finde svar på: Hvad kommer der her, hvor jeg bor/vil bo?
Udarbejd to modeller for kommunikation mellem borger og kommune:
1. En for borgere (fra borger til kommune) som beskriver, hvordan man som borger kommunikerer sin ide/budskab/vision/kritik til kommunen.
2. En model for kommunen (fra kommune til borger), som sikrer borgerne indflydelse.
Opret kommunale ’fyr-den-af-zoner’, områder med ’prægodkendte’ dispensationer, hvor man ikke behøver at ansøge kommunen om tilladelse til afholdelse af arrangementer.

 

Oplæg 3

Hvordan kan vi skabe de optimale rammer for, at de eksperimenterende tiltag, som højner Aarhus’ kulturelle liveability, kan styrke skridtet videre mod permanente løsninger.
v/ Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus

Medindflydelse giver ejerskab. Byplanlægning skal overordnet tilgodese følgende tre områder: bolig, erhverv og kultur.
Vigtigt med dialog med de involverede borgere, inden der tegnes streger, jf borgerprotesterne ifm. udvidelse af Tangkrogen.
Aarhus K-området er udtryk for, at kommunen er blevet bedre til at lytte til erhvervsDNA’et. Bydelskontoret får 0,5 mill. kr. og er som projekt blevet legitimt og ’stuerent’.
Midlertidige projekter skal indtænkes i varige projekter, synergien skal fastholdes. Hvordan kan det fx tænkes ind i Amtssygehusområdet? Kan givisme-ånden tages med i byudviklingen?

Reel borgerinddragelse kræver tid og skal tages seriøst.

 

Idékatalog fra mødedeltagerne:

Blande de planlagte og de midlertidige projekter.
OK at projekter blomstrer op og lægger sig igen.
Vigtigt med reelt demokrati, at borgerne får følelsen af at blive taget alvorligt, at man bliver hørt, det giver ejerskab, følelsen af, at det er os, der har lavet noget i vores bydel.
Etablering af borgerråd med mulighed for lokal debat mellem borgere og politikere.
Tænk Aarhus større = husk forstæderne! Husk byudvikling i HELE Aarhus.
Politikerne bør tage kritik som et positivt indslag.
Infrastrukturen skal kunne følge med (bilisme & P-pladser, cykler og kollektiv trafik)
Godt med oaser/frirum i byen-> liveability (street food, madmekka…)
Overordnet plan for at følge med i successen (vækst, gæster, nye borgere…)
Der mangler plads til, at kulturen kan opstå nedefra – områder kommercialiseres.
Usikkerhed omkring arven fra 2017
Inddrag developere.
Developere har for meget at skulle have sagt, så der opstår et modsætningsforhold ml. developeres interesser og borgernes interesser. Det går for stærkt. Stop op og tænk igen.
Borgerinddragelse er godt, men eksperter skal høres, faglige hensyn tages. Hvor mange vil sætte sig ind i nuancerne? Dilemma! Gennemtænk, hvad vi vil med borgerinddragelse?
Aarhus skal være en modig og risikovillig kommune, der tør lade de kreative sjæle komme til.
Hvordan får vi ’The feeling fra Sydhavnen’ ind i det politiske liv?
Midlertidighed kan være positivt i byrummene.
Vigtigt at beholde de midlertidige projekter, der virker.
Kommunen bør afsætte en pengepulje til midlertidige projekter.

 

 

Afsluttende bemærkning: If you can dream it, then do it.

Aftenens eneste anonyme ‘killed darling’ lød:
Luk Kulturmagistraten nu!

For referatet: Gita Thomassen og Kirsten Andkjær Petersen