I fredags holdt jeg et 45 minutters inspirationsoplæg for eleverne på Aarhus Katedralskole. De deltager i Samfundscuppen, hvor temaet i år er Frihed. Her talte jeg for en propfyldt sal og blev nok lidt overrasket over at der ikke var nogen, der sad og pillede ved mobiltelefoner eller forstyrrede. Eleverne virkede derimod enormt interesserede og stillede gode spørgsmål både under og efter mit oplæg. Jeg gik derfra med en rigtig positiv følelse og troen på en lysere fremtid. Er der nogle gymnasier derude, der mangler et oplæg om Frihed, siger I bare til. Jeg holder det gerne igen.

Uden at gå for meget i detaljer med mit oplæg, vil jeg afsløre at jeg redegør for nogle af de frihedsproblematikker, vi har stået med lige fra anden verdenskrig til i dag, og viser at de tager en helt anden form i dag. Informationsteknologien er en meget vigtig faktor for at forstå hvad der foregår i disse år, og bl.a. hvorfor jeg mener at det er relevant at tale om helt andre visioner for fremtidens samfund. Her tænker jeg på teorier om postkapitalisme eller utopier som Star Trek, hvor penge er helt afskaffet, og hvor mennesker dermed har friheden til at leve et liv og bidrage på en helt anden måde til fordel for hele menneskeheden.

Det er fuldstændig vanvittigt at en netop frigivet rapport viser at 8 mennesker nu ejer lige så meget som den fattigste halvdel af Jordens befolkning. Uligheden stiger i Danmark, så vel som på global skala. Færre lever i ekstrem fattigdom, og flere er røget op i middelklassen, men uligheden mellem de superrige og resten af Jordens befolkning stiger fortsat. Jeg kan ikke løbe fra at jeg er akademiker, så du kan godt fange mig i at sige noget vrøvl som kapitalakkumulation og forsøge at forklare ulighedsstrukturer i finansverdenen. Men jeg kan også sige det på en anden måde. Det er absurd at menneskeheden er kommet så langt i sin udvikling at alle muligheder ligger for vores fødder, men vi ødelægger det for os selv og hinanden.

Det kan ikke siges tydeligt nok. Det altoverskyggende problem for verdens tilstand er den økonomiske model hvor neoliberalismen regerer suverænt. Det bliver vi simpelthen nødt til at tage et fundamentalt opgør med. Systemet skaber ulighed. Utryghed. Social uro. Konflikter. Det smadrer naturen og livet på planeten. Som vi siger det i Alternativets partiprogram, så bliver vi nødt til at lave radikale reformer og tage et opgør med det neoliberalistiske økonomiske system. Lige nu kæmper vi mod overmagten, for systemet hersker totalt på alle niveauer. Men vi bliver nødt til at kæmpe mod det. Finde på nye løsninger. Gå nye veje. Støtte initiativer, der kan pege i en ny og mere bæredygtig retning.

Heldigvis mener jeg at der er lys for enden af tunnellen. I disse år ser vi en stigende erkendelse af problemerne indenfor det politiske system, og der er mange positive tegn på at forandringer er undervejs. Politikere kæmper i stigende grad for at få mere magt væk fra bestyrelseslokaler og ind i det politiske rum. Folkelige protester som kampen mod olielinjen ved Standing Rock i USA viser at protester og modstand i civilsamfundet også kan mobilisere og have effekt. Nye kollektive virksomhedsformer, alternative økonomiske systemer og masser af initiativer i civilsamfundet vælter frem i disse år. Vi kommer helt sikkert til at opleve nogle år med enorme kriser, krige, totalitære styreformer, flygtningestrømme og katastrofer. Men der er noget stort på vej.

Vi er ved at ane mulighederne for et helt nyt og mere bæredygtig type samfund hvor der er balance på alle bundlinjer, både den økonomiske, sociale og miljømæssige. Det kræver et paradigmeskifte, men jeg mener at vi står lige midt i det i disse år. De gamle systemer kæmper deres dødskamp i øjeblikket med monopoldannelser, autokratiske ledere og bureaukratier, der kontrollerer og styrer i stedet for at hjælpe og vise tillid til sine borgere. Det er forsvarsmekanismer fra døende systemer. Historien viser os at alle imperier, monopoler og systemer på et eller andet tidspunkt falder fra hinanden.

Vi har med det neoliberalistiske paradigme ikke nået endepunktet for verdens udvikling. Det kan føles sådan i øjeblikket, men når historikerne om 1000 år ser tilbage på denne tidsperiode, vil de måske drage paralleller til Romerrigets fald. Måske vil de sige at det var nu, menneskeheden stod ved en skillevej, overvandt kriserne og fandt sammen i en ny samfundmodel for planeten og menneskeheden.