Et af de emner, jeg interesserer mig mest for politisk, er hvordan vi kan indrette nye økonomiske modeller for fremtidens samfund. I dag er det stadig tankegods, der fører tilbage til industrialiseringen i 1800-tallet, der danner grundlaget for den herskende økonomiske tænkning, og dermed også for indretningen af arbejdsmarkedet og langt overvejende alle de andre samfundssystemer, der sætter rammerne om vores liv. Det har vi alvorlig talt brug for at tage et seriøst opgør med.

Der er allerede mange, selv fremtrædende økonomer, der har tænkt gode tanker om det, og kommet med konkrete forslag til hvordan vi med justeringer og politiske tiltag kan ændre systemerne. Men det er virkelig svært, for systemerne har bidt sig utroligt godt fast. Både strukturelt i samfundene på globalt plan, men også inden i hovederne på os mennesker, der lever i og med systemerne.

Jeg drømmer om at leve i en fremtid hvor vi helt har afskaffet penge og i stedet har en global økonomi baseret på ressourcefordeling og en global overstatslig regeringsform, så vi kan træffe globale beslutninger for hele planeten og menneskehedens bedste. Ja, jeg har set alt Star Trek og for nylig læst bogen Trekonomics om det pengeløse samfund og hvad det gør ved mennesker og deres livsmuligheder. Det kan vi godt kalde en fremtidsvision for teknologiske utopister.

Det er selvfølgelig ikke realiserbart nu og her, men jeg mener at det er visioner som disse, vi må have i spil og diskutere hvordan vi kan ændre systemerne og tankemønstrene inden i vores hoveder. Så længe vi reproducerer systemerne inden i vores hoveder og ikke ser på radikalt anderledes måder at indrette vores samfund, bliver vi ved med at indrette systemer efter opskrifter fra det forrige årtusind, som ikke er holdbare opskrifter for fremtiden.

Alternativet er stadig et meget ungt parti og der er virkelig mange områder, vi ikke har formuleret en klar politik for. Det er jeg heller ikke sikker på at vi nødvendigvis skal gøre. Jeg tror det er meget vigtigere at vi har modet til at stille spørgsmål ved de eksisterende strukturer og tænke så langt ud af boksen at vi slet ikke kan se boksen længere. Prøv at forestille dig et samfund hvor der slet ikke findes penge. Prøv lige at gøre det. Det er fuldstændig vanvittigt svært.

Jamen hvordan skal man så finansiere noget som helst, hvordan får man et statsbudget til gå op og hvad med skatter og hvorfor i alverden skulle nogen nogensinde gå på arbejde? Ja, lige præcis. Du sidder stadig i boksen. Glem boksen. Der er ingen penge. Du skal ikke indkræve skatter. Du skal ikke gå på arbejde for at tjene penge for at kunne leve. Der er ressourcer nok til os alle, så du bruger dit liv på at leve. Du går ikke på arbejde for at tjene penge til at kunne leve. Du har fuldstændig frie rammer for hvordan du kan leve dit liv. Hvad gør du med det? Sætter du dig på sofaen og laver ingenting hele dit liv?

Ja, nogen gør måske, og fred med det. Men vil du virkelig leve hele dit liv uden at bidrage med noget som helst? Det tror jeg simpelthen ikke på er sådan, mennesker generelt fungerer. Jeg tror på at hvis vi indretter systemer, der giver mennesker frihed og overskud til at bidrage, så vil de langt overvejende gøre det, og det vil frigøre et enormt kreativt potentiale for hele menneskeheden og vores fælles fremtid både her på den lille blå planet og hvor menneskeheden ellers kommer til at brede sin version af livet ud i universet.

Det er der, vi skal hen. Hvordan vi så kommer dertil med små skridt nu, diskuterer vi i Alternativet ved komme med forslag, der stadig er i boksens rammer. Som at indføre borgerløn, 30-timers arbejdsuge, lavere indkomstskat til gengæld for højere skat på ubæredygtigt forbrug osv. Det er konkrete forslag, jeg fuldt kan bakke op om, og som jeg mener er fuldt realiserbare her og nu. Men der skal også være plads til de helt vilde tanker ude af boksen.

I den sidste tid har medierne kastet sig over Uffe Elbæk, fordi han har talt om nul indkomstskat. Der bliver brugt mange ressourcer i partiet i øjeblikket på at håndtere det, som vel nærmest er blevet en “sag”, fordi det skaber uklarhed om vores politik. Det er selvfølgelig ikke realiserbart med et slag at gå over til at føre en skattepolitik, hvor vi slet ikke får indtægter i statskassen fra indkomstskat. Men det er et glimrende eksempel på hvad jeg mener, vi lige præcis har brug for, nemlig at tænke ud af boksen, også omkring vores økonomiske systemer og finanspolitikken.

Ligesom det er utroligt svært at forestille sig det pengeløse samfund, er det utroligt svært at forestille sig et statsbudget, der ikke primært er baseret på indtægter fra indkomstskat som i dag. Det system har virkelig bidt sig fast både strukturelt og i vores hoveder. Men hvorfor er det egentlig at vi først og fremmest får statens indtægter fra at beskatte personlig indkomst? Kunne det ikke se helt anderledes ud? Selvfølgelig kan det det, og det nuværende system kunne sagtens gentænkes og indrettes på en helt anden måde. Hvilket jeg bestemt også mener at det bør.

Vi har brug for at tænke så langt ud af boksen at vi ikke kan se boksen mere. Vi har brug for visioner, og vi har brug for modet til at tænke og sige ting, der i den grad udfordrer de eksisterende rammer og tankemønstre. Lad os få flere gode visioner!